angst og autisme

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser blandt børn og unge. Vi ved tilmed, at børn og unge med autisme er i øget risiko for at udvikle symptomer på angst. Hvad er sammenhængen mellem autisme og angst, og hvad skal vi som fagprofessionelle være særligt opmærksomme på i behandlingsøjemed? Læs med og bliv klogere.

Denne longread fagartikel er skrevet i et samarbejde mellem psykolog i Sputnik, Nælde Krake, og digital kommunikationsansvarlig Ann-Sophie Tønner.

Indhold

Del 1: Angst

Del 2: Autisme og angst

Del 3: Behandling

Del 1: Angst

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse og reaktion på, at noget føles utrygt, usikkert eller farligt. Angsten hjælper og beskytter os, og vi har brug for den. For uden angsten bliver vi risikovillige og overmodige og kommer til at skade os selv.

Angst i sig selv er altså ikke et problem. Det bliver det først, når angsten begynder at begrænse os i forhold til at leve det liv, vi gerne vil leve. Det er her, at sondringen mellem en sund versus sygelig angst opstår, og vi begynder at tale om angst i et patologisk øjemed.

”Jeg plejer at sige, når jeg taler med børn og unge, at angst og frygt faktisk er nogle af vores mange superheltekræfter. For uden dem ville mennesket ikke have overlevet rent evolutionært.”

– Psykolog i Sputnik, Nælde Krake

Angst vs. frygt

Frygt er den mere rationelle størrelse, som er proportioneret i forhold til den trussel, man står overfor. Angst derimod kan opstå uden klar årsag.

Typiske symptomer ved angst

Angst har mange forskellige komponenter. Derved bliver symptomatologien, der knytter an til en angstlidelse, også stor. I et kognitivt perspektiv kan man betragte angsten ud fra et samspil mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd.

  1. Tanker
    Involverer estimering af farer/overestimering af farer og angstfulde tanker som udløser/opretholder forestillinger om faren.
  2. Følelser
    Fx nervøsitet, ængstelse, anspændthed, uvirkelighedsfølelse, usikkerhed m.fl.
  3. Kropslige reaktioner
    Fx hjertebanken, svedtendenser, ændringer i kropstemperatur (stigning eller fald), kuldegysninger eller en følelse af at være kold, en følelse af besvimelse m.fl.
  4. Adfærdsmæssige handlinger
    Ses i form af en undgåelsesadfærd eller et meget omfattende niveau af sikkerhedsadfærd. Adfærdsmæssige symptomer dækker over alt det, personen gør, for at gardere sig mod at møde dét, der fremprovokerer angsten.

Der findes angst i mange forskellige grader. Du kan være lidt forhindret i at leve det liv, du gerne vil, og du kan være enormt forhindret i at leve det liv, du gerne vi.

Udbredelsen af angst

Angst er en tilstand, der fylder meget på et samfundsmæssigt plan. Der er i dag 350.000-400.000 voksne danskere med symptomer, der svarer til angst. Det gør angst til en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, og det er den næst hyppigste årsag til, at danskerne henvender sig til de psykiatriske skadestuer.
Kilde: Psykiatrifonden

Årsager og risikofaktorer

Angst skyldes en blanding af belastninger i livet og medfødt sårbarhed. Men årsagerne til angst er mange, og enhver angstproblematik er individuel og kompleks.

Vi kan alle udvikle en angstproblematik. Med det sagt er der en række biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle angst.

  • Biologiske faktorer, herunder genetisk sårbarhed.
  • Psykologiske faktorer, herunder anden psykisk lidelse og psykiske udviklingsforstyrrelser.
  • Sociale faktorer, herunder opvækstmæssige forhold, mistrivsel og vanskeligheder i barndommen og senere i livet.

Del 2: Autisme og angst

Hvad er sammenhængen mellem autisme og angst?

Når man har en autismespektrumforstyrrelse, er man bl.a. udfordret hvad angår socialkognitive færdigheder. Fx at kunne aflæse andre mennesker, aflæse kontekster og i det hele taget kommunikere med omverdenen. Det betyder, at det er svært at begå sig i et socialt miljø, når man har autisme. Nedsat forestillingsevne er også en del af autismens symptomatologi, hvorfor barnet ofte møder nye situationer med nervøsitet og ængstelse.

Desuden har mange børn og unge med autisme en historie med sig, hvor de har slået sig på sociale interaktioner. Hvis de har gået i et ordinært skolemiljø, har de oplevet ikke at passe ind med deres klassekammerater. Mange har følt sig holdt udenfor, og desværre ser vi også relativt mange, som har været udsat for drillerier og mobning.

”Angst og autisme er rigtigt gode venner. Hvis vi vender tilbage til det her med, at angst er en naturlig reaktion på, at noget føles utrygt, så er der noget i mødet med den verden vi har, der bliver utrygt for børn med udviklingsforstyrrelser.”

– Psykolog i Sputnik, Nælde Krake

Autismens symptomatologi og de dårlige erfaringer tilsammen gør, at børn med autisme har en oplevelse af, at socialt samvær med andre er utrygt og farligt. Og der er intet overraskende i, når man møder en kontekst, som er ubehagelig og svær – hvor man bliver ked af det og usikker – at man udvikler ængstelse for at møde den kontekst igen.

Hvilke situationer kan typisk udløse angst, når man har autisme?

Børn og unge med autisme vil typisk reagere med ængstelse i kravsituationer, når krav(et)/(ene) overstiger de ressourcer, som er til stede hos den enkelte. Altså: hvis der kræves noget af barnet/den unge som vedkommende oplever ikke at kunne eller ikke har tillid til at kunne.

Derfor handler det i høj grad om, i arbejdet med børn og unge med autisme, hele tiden at understøtte udviklingen af ressourcer til at håndtere dét, der føles svært.

Krav skal her forstås både som udtalte krav, der stilles til barnet/den unge, og som mere uudtalte krav, der bliver afkrævet af/i en bestemt situation.

Eksempel på et udtalt krav, der kan udløse angst:

Læreren siger til eleven: ”Nu skal du have matematik”. Eleven tænker: ”Det vil jeg ikke, det kan jeg ikke, der fejler jeg og føler mig usikker”. Eleven trækker sig, afviger eller forsøger uden beredskab. Herved bliver eleven bekræftet i sin oplevelse af utilstrækkelighed. Det tilsammen gør, at eleven bliver endnu mere ængstelig og opgivende ift. sin evne til at fungere i verden.

Eksempel på et uudtalt krav, der kan udløse angst:

Eleven føler ængstelighed ved frokostsituationer med andre, fordi kravet er, at du skal kommunikere, have øjenkontakt og spise samtidig. Nogle kan finde på at tale til dig og du skal kunne sige noget. Alt sammen krav, der udspringer af konteksten.

”I Sputnik betragter vi STU-, dagbehandling- og botilbud som et stop i barnets/den unges liv. Vi er bevidste om, at på den anden side af Sputnik, bliver kravene kun større. Som fagprofessionelle er vi derfor nødt til at arbejde med barnets/den unges evne til at håndtere dét, der er svært. For når de erfarer, at de kan overkomme det svære, vil angstniveauet blive reduceret.”

– Psykolog i Sputnik, Nælde Krake

Angstens udtryk hos børn og unge med autisme

Angst hos børn og unge med autisme kan komme til udtryk på mange måder. Nogle vægrer sig, gemmer sig i hjemmet og isolerer sig. Nogle takker nej til stort set alle aktiviteter. Nogle slår sig ud af situationer. Nogle holder op med at tale (selektiv mutisme, en sjælden tilstand).

Men den mest gængse udtryksform er vægringstilstanden. Altså, at barnet undgår dét der er svært og som udløser angsten.

Vi ved fra angstens symptomatologi, at det værste, man kan gøre, når man har angst, er at dyrke undgåelsen og ekstremerne. For så begynder det at blive hæmmende for livsførelsen og man får aldrig oplevelsen af, at man kunne klare det, der er svært. Undgåelsesadfærd er derved med til at vedligeholde angsten.

Del 3: Behandling

Hvordan behandler man angst hos børn og unge med autisme?

Når vi som fagprofessionelle arbejder med angstbehandling til børn og unge med autisme, er det vigtigt at:

  1. Lave en helhedsorienteret afdækning
  2. Fremsætte og afprøve hypoteser
  3. Inddrage barnet/den unge

Helhedsorienteret afdækning (1)

Vi er først og fremmest nødt til at helhedsafdække for at sikre en god behandlingsplanlægning. Dvs. der er en masse information, vi skal indhente og have på plads, inden vi lægger en behandlingsplan.

  • Diagnostik: Vi kan indhente viden fra den diagnostiske udredning. Det fortæller os ikke særligt meget om det enkelte barn, men det fortæller os om de symptomer, der er identificeret i forbindelse med udredningen.
  • Samtaler med familien og barnet: Der er meget viden at hente i samtaler med familien og barnet/den unge. Her kan vi afdække fx: Hvornår blev det svært for barnet/den unge? Er der noget i historikken, vi skal være særligt opmærksomme på? Typisk vil man kunne se, at mange børn med autisme begynder at få det rigtigt svært omkring 3.-4. klasse, hvor kravene til social interaktion forandrer sig.
  • Eksisterende ressourcer: Afdækningen bør også inkludere et fokus på eksisterende ressourcer. Hvordan kan vi understøtte barnet i at lykkedes endnu mere med det, barnet kan – og dermed styrke barnets oplevelse af duelighed?
  • Øvrigt: I en afdækning vil det også give mening at indhente oplysninger om barnets sensoriske profil og barnets eksekutive niveau.

HUSK AT:

En helhedsorienteret afdækning er en forudsætning for at kunne lave en god behandlingsplanlægning.

Herigennem minimerer vi også risikoen for at komme til at overbelaste barnet/den unge. Det kan være skadeligt at eksponere børn og unge med autisme og angst over evne. For så vil barnet/den unge igen opleve at stå i en situation, som de ikke har ressourcer til at håndtere og de vil igen opleve deres egen utilstrækkelighed. Vi har at gøre med en gruppe børn og unge, som ikke har brug for at slå sig mere. De har brug for at opleve, at de kan noget.

Hypotoser (2)

Med afsæt i en helhedsorienteret afdækning kan vi begynde at fremsætte og afprøve kvalificerede hypoteser. Vi skal forholde os undersøgende til: Hvad kan være mulige forklaringer på barnets ængstelige adfærd? Hvad ligger til grund for, at barnet fx siger nej hele tiden? Hvad ligger til grund for, at barnet fx ikke kan komme ud ad døren? For vi er nødt til at prøve at forstå barnet, for at kunne hjælpe barnet.

Når først vi har fremsat en eller flere hypoteser, skal vi afprøve den/m. Har vi fx en hypotese om, at barnet altid siger nej, fordi barnet er usikkert på at kunne. Så skal vi arbejde med nogle kontekster, hvor vi ved, barnet kan lykkes. Det vil sige, at vi skal tage afsæt i ting, barnet er rigtigt god til eller rigtigt fortrolig i.

”Når man arbejder med børn og unge med autisme og angst, vil man ofte arbejde med at understøtte udviklingen af socialkognitive færdigheder. Altså dét man også kalder social færdighedstræning. For hvis det skal være mindre angstfuldt for barnet at være i verden, så skal vi hjælpe barnet til at forstå sin verden og til at begå sig socialt. Dét i sig selv vil være angstreducerende.”

– Psykolog i Sputnik, Nælde Krake

Børne-/ungeinddragelse (3)

Barnet/den unge skal inddrages i behandlingsplanlægningen. Der kan være store forskelle i den enkeltes evne til at give udtryk for følelser og tanker, afhængigt af alder og kognitionsniveau. Men det er vigtigt, at barnet/den unge føler sig set, hørt og inddraget i processen.

”Når jeg arbejder én til én med børn og unge i Sputnik, plejer jeg altid at sige, når vi arbejder med angst og ængstelse, at nu er vi detektiver i dit liv. Vi går på opdagelse og undersøger og afprøver strategier sammen Det er naturligt nok, at det ikke er alting, der virker. Men vi bliver hele tiden klogere sammen og vi har et fælles projekt om, at det skal være nemmere at være dig.”

– Psykolog i Sputnik, Nælde Krake

For dig, der vil dykke mere ned i angst og autisme:

Er du ung og har autisme (og angst)?

Så er vores STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) måske noget for dig? Vi findes både i København, Hillerød og Hvidovre. Læs mere på www.sputnikstu.dk.

Du er også velkommen til at kontakte Mie (leder i København og Hvidovre) eller Torbjørn (leder i Hillerød) for en snak og en rundvisning.

Hvem er Sputnik?

Denne artikel er skrevet af Sputnik. Vi er en privat socialpædagogisk organisation, der har arbejdet med børn og unge med særlige behov siden 1999. Vi tilbyder skoledagbehandling, STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), botilbud samt kurser og efteruddannelse på specialområdet.