Skolevægring

Denne artikel er oprindelig bragt i Specialkompasset. Læs Magasinet s. 36

For en voksende gruppe af unge bliver verdenen for voldsom, og de isolerer sig. Det mærker de hos Sputnik STU i København, hvor de arbejder målrettet på at få de unge til at tro på sig selv og livet igen.

Skolevægring er ikke kun forbeholdt børn i grundskolen. Flere og flere unge vælger at isolere sig og helt undgå kontakt med omverdenen, og den gruppe af studerende ser de hyppigere hos Sputnik STU på Nørrebro.

Det har fået dem til at arbejde intensivt med skolevægring for at få de unge til at bryde med selvisolationen, og det indebærer blandt andet at justere på målsætningerne og at møde dem lige præcis der, hvor de er.

”Der er generelt et stort fokus på området, som peger i retning i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelse. De unge skal i praktikker og afklares i forhold til kompetencer i et eventuelt kommende arbejdsliv i en eller anden form. Men vi oplever også en stor og voksende gruppe af unge, for hvem det primære formål er at genvinde livet i en verden væk fra isolation og ensomhed. Det er stærke kræfter, der ligger bag, når en ung oplever, at løsningen på et problem er at isolere sig,” siger Mie Helslev Rasmussen, der er leder på Sputnik STU København.

Tid, positivitet og fællesskab

Allan Norquist er en af de undervisere på afdelingen, der hjælper de unge med at få lysten og modet til livet tilbage igen.

Han fortæller, at tid, realistiske forventninger, et stærkt samarbejde med familie/støttepersoner og at møde den unge med masser af gejst og entusiasme er vigtigt, når det kommer til at skabe en positiv udvikling.

”Vi arbejder her med unge mennesker, som indtil videre i deres liv har kæmpet med at skulle leve op til en ramme, de ikke kan være i. Når jeg møder de unge, så er det vigtigt for mig at gøre noget helt andet,” siger han og fortsætter:

”Vi har nogen redskaber og metoder, de unge ikke har mødt før. Vi har noget ro, nysgerrighed og omsorg, og vi har noget vedholdenhed. I de ordinære systemer har man kun mulighed for at passe ind – men her prøver vi at gøre noget andet. Vi tilpasser os dem.”

Hvert skridt tæller

De pædagogiske metoder virker, og på afdelingen har de ansatte hjulpet flere unge til at turde livet igen.

Men det gælder om at være realistisk, for når en ung med skolevægringsproblematikker starter på STU, har isolationen typisk stået på i mange år, og den unge kommer nok ikke til at leve op til et ugeskema på 21 timer om ugen i løbet af sin STU-tid.

Det er heller ikke det, der er det vigtigste i første omgang, siger afdelingsleder Mie Helslev Rasmussen.

”Små skridt og oplevelsen af at kunne gøre en forskel for nogen, for noget og for sig selv, fører til en mestringsevne, som er sundhedsfremmende. Vi har alle brug for oplevelsen af at høre til,” siger hun.

Underviser Allan Norquist er enig.

”Nogen har måske svært ved at finde succesen i at have ligget derhjemme og så komme herover. Det er jo bare at rejse sig og gå ud ad døren. Men hos os er det noget, vi fejrer, og vi respekterer og anerkender, hvor stort det er at være gået fra det ene til det andet. Den historie kan man bygge videre på,” afslutter han.

FAKTA: Skolevægring er et fællesskabsanliggende

Skolevægring er et tema, der optager hele organisationen Sputnik, og de både underviser fagpersoner i emnet gennem deres kursuscenter og rådgiver i VISO-sager.

Særligt ét parameter er vigtigt i skolevægringssager: At alle trækker i samme retning. VISO kalder det et Fællesskabsanliggende.

Desværre oplever alt for mange forældre til isolerede unge, at de er den eneste konstant i deres barns forløb. Hos Sputnik STU gør man derfor meget ud af at samarbejde bredt i netværket om den rette indsats for den unge og for at koordinere det samarbejde, der sikrer, at den unge også kommer ud på den anden side af STU-forløbet med en plan for det videre voksenliv.

Læs mere om skolevægring

Kursus i skolevægring (Kursuscenter Sputnik)

Viden om skolevægring og autisme (Skolen Sputnik)

Hvem kan gå på Sputnik STU?