Har du brug for at opkvalificere dig og udbygge din faglighed? Eller kvalificere dig til at blive optaget på gymnasium, HF, handelsskole eller erhvervsskole?
På studierettet linje har du mulighed for at tage prøver i de mest almindelige fag.
Vælg det niveau, der passer til dig
Linjen er opbygget af moduler, som du vælger hvert halve år. Du kan vælge mellem:
-
HF-praktik
Vælg HF-praktik, hvis du vil blive klar til en ordinær HF eller tage enkelte fag.
-
AVU-fag
Vælg AVU-fag, hvis du mangler at afslutte et eller flere fag fra folkeskolen eller vil forbedre dit resultat.
-
Opkvalificering
Vælg opkvalificering, hvis du vil blive bedre til dansk, engelsk og matematik og måske på længere sigt blive klar til at tage en prøve.
Støtte til sociale og personlige kompetencer
Vi har også fokus på at udvikle de sociale og personlige kompetencer, man skal bruge, når man skal tage en uddannelse. Derfor har vi fokus på at øve:
- studieteknik
- gruppearbejde
- holdundervisning
- projektarbejde
- fremlæggelse af produkt
- stresshåndtering og eksamensangst
Fælles linjefag
Sammen med de andre på linjen har du nogle fælles linjefag og møder:
- Viden om
- Linjetid
- Fagligt vedligehold
- Morgenmøder
Når du starter på STU’en får du mere information om, hvad indholdet er i disse fællesfag.
Læsevanskeligheder og autisme
Vi har erfaring og ekspertise til at kunne lave en målrettet indsats, hvis du har problemer med læsning. Der er mulighed for at deltage i vores læseklasse med intensiv støtte til opbygning af læsefærdigheder. Vi tilbyder screening, tests, evaluering og udarbejdelse af handleplaner, hvis du har behov for det.
Studiepraktik på andre uddannelser
Vi formidler praktik på andre uddannelser, f.eks. erhvervsskoler, handelsskoler, gymnasier m.m. Det kan f.eks. være et brobygningsforløb eller afklaringsforløb.
Noget for dig?
Er du i tvivl om, om studierettet linje er noget for dig?