Uanset hvilken linje man vælger, vil der også være undervisning i almindelig daglig livsførelse (forkortet ADL):
- Ung borger i samfundet
F.eks. kritisk sans, det personlige værdigrundlag, hvad det vil sige at være medborger i et samfund både globalt og lokalt? Hvad er min ret og hvad er min pligt? Vi ser også på nemid, eboks, forsikring og økonomi. - Aktivt ungdomsliv
Hvordan kan blive en del af et fællesskab eller foreningsliv? Hvilke muligheder er der i min by – vi tager ud og besøger forskellige steder. Hvordan forholder jeg mig til seksualitet, krop og ensomhed? - Bolig og husholdning
Vi øver os i madlavning, sund kost og tager hygiejnekursus. Fokus på rengøring, tøjvask og forskellige boformer. Vi taler også om økonomi og lægger et budget. Er man allerede udeboende, bliver fokus i faget fundet og lagt sammen med den studerende. - Uddannelse og erhvervsliv
Viden om forskellige uddannelse og erhverv, mulighed for besøg på uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Praktikfagskursus, gruppepraktikker og individuelle praktikker, cv/jobsøgning.