Studierettet linje

Studierettet linje henvender sig til dig, der ønsker at færdiggøre folkeskolens afgangseksamen eller opkvalificere dine faglige kompetencer i dansk, engelsk eller matematik.

Prøverne kan tages på G-niveau (9.kl.) og D-niveau (10.kl.) i dansk, engelsk og matematik og aflægges hos vores samarbejdspartner HF&VUC Nordsjælland med støtte fra underviserne fra linjen. Vi udbyder prøver i fagene hvert halve år.

På linjen vil der både være mulighed for at deltage i fælles tavleundervisning i de forskellige fag, men også en mulighed for at kunne trække sig til et andet lokale og arbejde selvstændigt med sit eksamensprojekt.

DIN FAGLIGE UDVIKLING

På studierettet linje arbejder vi målrettet med grundfagene dansk, engelsk og matematik med henblik på faglig opkvalificering, vedligehold og eksamensparathed.

DIN SOCIALE OG PERSONLIGE UDVIKLING

Undervisningen på Studierettet linje er også af almendannende karakter, der er rettet mod den studerendes personlige og sociale udvikling.

På studierettet linje øver vi færdigheder såsom:

  • Studieteknik
  • Gruppearbejde
  • Holdundervisning
  • Fremlæggelse
  • Stresshåndtering og eksamensangst
  • Debat og meningsudveksling – med udgangspunkt i nyheder, verdensbegivenheder og aktuelle emner
  • Faglig fordybelse

Desuden benytter vi os af brætspil, film, gåture og cafébesøg som en ramme omkring det sociale. Det handler om at skabe et rum, hvor de studerende har et fælles tredje, som gør det nemt at samles og kommunikere med hinanden.