
Til januar 2024 åbner vores Stu i København en ny linje: Beauty-linjen – body & soul. Linjen er for dig, som gerne vil arbejde med mennesker og har interesse inden for beauty, sundhed, egenomsorg og kundebetjening.
Kunne du godt tænke dig at blive frisør eller kosmetolog? Overvejer du at arbejde inden for omsorgs- eller sundhedsfag som fx. SOSU eller PGU? Eller vil du gerne lære, hvordan man driver en forretning? Så kunne vores nye beauty-linje godt være noget for dig. Med afsæt i teoretisk undervisning og praktisk træning, er der fokus på, at vi sammen afklarer og udvikler dine kompetencer.
På beauty-linjen lærer du om:
- Frisørfaget: Vask, klip, farve, opsætning og styling
- Kosmetologi: Manicure, vipper, bryn, ansigtsbehandlinger, massage, m.m.
- Fremstilling af egne skønhedsprodukter
- Teoretisk og praktisk viden om hygiejne, sundhed, pædagogik og omsorg
- Fysisk aktivitet og kropsforståelse
- Kommunikation, service, kassebetjening, indkøb og rengøring
- Annoncering (sociale medier)
Som studerende på beauty-linjen har du også mulighed for at komme på korte besøg samt i praktik hos forskellige virksomheder og institutioner.
Vores egen klinik på stu’en giver dig hans-on erfaring med at lave behandlinger, både på dig selv og dine medstuderende. Efterhånden som du får erfaring, får du også mulighed for at udføre behandlinger på klinikkens interne kunder – en god forsmag på livet som kosmetolog, frisør, negletekniker, massør og lignende.
Vi vil gerne høre fra dig
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om beauty-linjen? Kontakt vores leder af Stu København, Mie Helslev Rasmussen, på 20 31 21 88 eller mhr@skolensputnik.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.