Linjen er for dig, der interesserer dig for musik og gerne vil dygtiggøre dig individuelt og/eller sammen med andre i hyggelige rammer.
Linjen kræver ikke nogen særlige forudsætninger ift. at kunne spille et instrument eller arbejde i musikprogrammer. Du skal blot have interessen.
DIN FAGLIGE UDVIKLING
- Instrumentlære – eks. guitar, klaver, bas og trommer
- Programmering (Apleton, StudioOne, logic, sampling, FL studio)
- Samspil
- Hørelære
- Sang
- Musikhistorie
- Komponering og produktion af egen musik på en computer
- Musikvideofremstilling
Herudover vil der være arbejds- og uddannelseslivskurser samt mulighed for praktik og virksomhedsbesøg.
DIN SOCIALE OG PERSONLIGE UDVIKLING
- Eksekutive funktioner: Procesorienterede forløb fra ide til handling til produkt.
- Fællesskab og kultur: Vi skaber relationer igennem musiske processer.
- Performance og kommunikation: Du udtrykker dig igennem musik.
- Samarbejde: Du skaber musik i fællesskab med ligesindede eller deler dine egne yndlingssange/kompositioner med holdet.
- Identitetsdannelse: Vi arbejder med musikken som et redskab til bedre at forstå følelser/tanker og vores individuelle plads i samfundet.
- Koncentration: Du træner din vedholdenhed.
MODULBESKRIVELSE: FORÅR 2024
I det kommende modul vil du blive præsenteret for flere af ovenstående punkter. Vi har særligt fokus på sangskrivning, genrekendskab og programmering i fællesskab. Herudover får du mulighed for at øve dig individuelt for at dygtiggøre og fordybe dig i et instrument (guitar, bas, klaver, tromme). Vi har sideløbende et terapeutisk fokus på musikkens indvirkning på din trivsel.
På Musiklinjen tilrettelægges undervisningen ud fra de studerendes ønsker og evner. Alt efter elevsammensætning, struktureres undervisningen således, at der tages hensyn til forskellige niveauer, genrer og individuelle mål.
Linjen tager på flere inspirationsture, hvor vi lader os inspirere til egne produktioner/forløb. Få et indblik i musikverdenen og vælg denne linje hvis du ønsker at udfolde dig kreativt i nogle fede fysiske rammer, hvor der altid er god og inspirerende stemning!
Derudover har du medbestemmelse ift. de kommende koncertoplevelser, som vi har tradition for at tage til – enten klassisk, pop, rock, heavy, jazz osv.