Er du nysgerrig på teknologi – og har du lyst til selv at skabe, bygge og eksperimentere?
På IT‑akademiet kan du arbejde praktisk og kreativt med digitale teknologier som spil, design, grafik, programmering og hardware. Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring, får du mulighed for at udvikle dine tekniske og kreative kompetencer i trygge rammer.
På IT-akademiet kan du vælge mellem tre forskellige retninger:
Din faglige udvikling
På IT-akademiet vil du, ud over at opnå konkrete færdigheder i relevante programmer og teknologier, arbejde med computeren som kreativt og fagligt værktøj. Undervisningen rummer både spændende ture, praktiske øvelser og fokus på og gode arbejdsrutiner foran skærmen.
Du vil arbejde proces- og projektorienteret og træne skolelignende situationer i trygge rammer – for eksempel gennem gruppearbejde, fælles diskussioner og praktiske øvelser.
Der indgår også digital dannelse, hvor du lærer at forholde dig kritisk og nysgerrigt til teknologier som kunstig intelligens, open source-løsninger og beskyttelse af privatliv og data. Målet er at give dig blik for både muligheder og udfordringer ved nutidens digitale værktøjer.
Du vil blive bedre til at brainstorme, udvikle idéer og fastholde interessen i en proces eller et projekt – også når det bliver svært. Du vil samtidig opnå et sprog og et begrebsapparat, der gør dig i stand til at beskrive, analysere og reflektere over dine egne produkter og arbejdsprocesser.
Det lærer du også på Sputniks IT-akademi
På Sputnik Stu handler uddannelsen ikke kun om IT, men også om, hvordan du bliver en del af et fællesskab og kan begå dig på en arbejdsplads eller et studie. Vi arbejder bl.a. med:
- Samarbejde og fællesskab: Vi laver gruppearbejde og gruppepraktikker, hvor vi øver os i at samarbejde som et team.
- Organisering, planlægning og selvstændighed: Vi laver projekter, hvor du træner din evne til at projektstyre og at følge en proces fra start til slut.
- Formidling og kommunikation: Du får mulighed for at øve dig i skolelignende situationer og du introduceres til sprog og begreber til at kunne formidle og begribe dit fag.
- Arbejdsstrategier og selvhjulpenhed: Vi arbejder med afklaring i forhold til dine kompetencer og udfordringer, og vi hjælper dig til at udvikle strategier, der understøtter din selvstændiggørelse.
