Beautylinjen er for dig, der gerne vil arbejde med mennesker og har interesse inden for beautybranchen, sundhed, egenomsorg og kundebetjening. Det kan være, at du kunne tænke dig at blive frisør eller kosmetolog, eller overvejer at arbejde inden for omsorgs- eller sundhedsfag, som fx. SOSU eller PGU.
På linjen vil du også lære, hvordan man driver en forretning. Med afsæt i undervisning og praktisk træning, er der fokus på, at vi sammen afklarer dine ønsker og kompetencer.
Fælles for ovenstående er et fokus på fysisk aktivitet og mental sundhed. Det starter altså med dig.
DIN FAGLIGE UDVIKLING
Delmål udledt af det overordnede mål:
- Indgå i en undervisningsramme
- Dygtiggørelse/teoretisk viden om teknikker/behandlinger på kunder samt kundebetjening
- Salon kendskab, åbne/lukke samt oprydning
- Erhvervelse af certifikater/diplomer
- Kendskab til sunde snacks (indkøb/opskrifter)
- Deltagelse i bevægelse/fysiske aktiviteter
- Udvikling af kreative projekter
- Indblik i SoMe annoncering
- Besøg på mulige praktik eller uddannelsessteder samt virksomhedsbesøg
- Praktikdage i form af frivilligt arbejde med besøg/behandlinger på fx plejehjem.
DIN SOCIALE OG PERSONLIGE UDVIKLING
- At kunne aflæse og forstå egen og andres kropssprog og mimik.
- At kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
- At øve selv at orientere sig om relevant info og opgaver.
- At kunne følge instruktioner og arbejde målrettet ud fra disse.
- At øve at søge hjælp.
- At forstå vigtigheden af mødestabilitet og pålidelighed.
- At forstå betydningen af at overholde aftaler, herunder aftaler med kunder.
- At kunne registrere og fordele sit energiniveau for at undgå overbelastning.
- At kunne registrere og regulere egne følelser og håndtere udfordrende situationer konstruktivt.
- At have god egenomsorg og god personlig hygiejne
- At kunne samarbejde respektfuldt og effektivt med andre mennesker.
- At kunne indgå i teams og løse opgaver i fællesskab.
- At kunne indgå ligeværdigt i et socialt fællesskab.
- At kunne give plads til både egne og andres følelser i samarbejdet og i fællesskaber.
- At kunne give plads til andre og vise hensyn i sociale og professionelle sammenhænge.
- At øve sociale initiativer
- At mærke egne og aflæse andres grænser
Hvert modul afsluttes med en evaluering hvor de unge individuelt skal udfylde og forholde sig til et evalueringsskema. Der vil blive evalueret på den faglige udvikling.
- Hvad har den unge lært?
- Hvad har været godt, nemt og svært?
- Hvilke tanker har den unge gjort sig om faget?
Den personlige og sociale evaluering vil tage udgangspunkt i de mål de unge har haft for personlig og social udvikling.
- Hvilke personlige og sociale kompetencer har den unge haft fokus på?
- Hvilke personlige og sociale kompetencer er blevet øvet, og hvilke ønsker den unge at have fokus på fremadrettet?
Der vil både være individuelle samtaler og et evalueringsforløb med hele holdet. Den unge vil få en individuel udviklings- og kompetencebeskrivelse med sig efter endt modul.
MODULBESKRIVELSE: FORÅR 2026
Det overordnede formål med Beautylinjen, er arbejdet og mødet med mennesker, at indgå i et klinik/salon lignende miljø, kundebetjening, sundhed og kreativitet. Hvis man har interesse indenfor detail handel, omsorgs- eller sundhedsfaglige fag.
På linjen vil du også få kendskab til hvordan man driver en forretning og serviceforståelse, med afsæt i teoretisk undervisning og praktisk træning. Her træner vi samspillet mellem kollegaer, medstuderende og kunder, og øver kommunikation, både i tætte relationer samt i tilgangen til kunder.
Vi øver sociale færdigheder og lægger vægt på at alle inkluderes og indgår i fællesskabet. Der vil løbende blive lagt vægt på sund livsstil, kost og kreativ udvikling og finmotorik. Der vil være fokus på indre skønhed og skønhed set fra flere vinkler bl.a. via dokumentarer og debat. Der er fokus på, at vi sammen afklarer dine kompetencer og fremtidige ønsker. Du udarbejder løbende din portfolie, med dokumentation for dit arbejde og udvikling, i form af billeder og beskrivelser af behandlingerne.
