eSport-linjen

Er du vild med gaming og vil du gerne spille sammen med andre? Er du indstillet på at indgå på et hold, dygtiggøre dig og udvikle dig personligt og socialt – så er esport-linjen noget for dig.

Mere end bare computerspil

Gaming bliver ofte forbundet med usund livstil og inaktivitet, men eSportlinjen i Sputnik bliver et rum uden energidrikke, sodavand, chips og slik. Her er fokus på at dyrke en sport og en del af dygtiggørelsen er arbejde med kost, søvn og motion.

  • Vælg linjen, hvis… du gerne vil spille sammen med andre, tage din gaming til et seriøst niveau og samtidig udvikle dig personligt og socialt.​

Læs artiklen: ‘Gaming – mere end bare computerspil’

Indhold

I begyndelsen af året afstemmer vi interesse og niveau i forhold til at sætte et halvårligt fokus på et eller begge af følgende spil: CS:GO og League of Legends. Vi arbejder f.eks. med:

  • Strategi og analyse: Undervisning i og afprøvning af strategiske elementer i spillet. Analyse af egne, holdets og andres kampe.
  • IT-kompetencer: Vedligehold og opbygning af gamer-pc’er og mekanisk træning.
  • Personlig udvikling: Kommunikation, temperament, modtage/give konstruktiv kritik, ansvarsfølelse, håndtering af stress, nederlag og lederskab.
  • Træning og dagsrytme: Fysisk træning, mental træning og udholdenhed, kost og søvn.
  • Planlægning og kommunikation: Arrangere og deltage i turneringer, samarbejde på holdet, online adfærd.​

Praktik og fysisk aktivitet

Der tilbydes gruppepraktik med vedligehold af hard- og software som indhold. Der bliver tilbudt praktik indenfor undervisning af eSport, og hvis man viser interesse for undervisningselementet, kan der tilbydes en certificering som eSportscoach.

Når du vælger esport som linjefag, vælger du også at have fokus på sundhed og fysisk aktivitet; vi deltager bl.a. i torsdagens fitnessvalgfag.

Her kan du læse den aktuelle linjefagsbeskrivelse for dette/det kommende modul

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Leder Mie Helslev

T: 20 31 21 88 / E: MHR@skolensputnik.dk

Souschef Morten Mariendal

T: 40 95 44 10/ E: MMA@skolensputnik.dk

Nyhedsbrev

Få nyt fra Sputnik i din indbakke.

Ved tilmelding får du samtidig fem brugbare pædagogiske redskaber til at forebygge og håndtere konflikter.

Tilmeld nyhedsbrev